På klinikken foretager vi klinisk undersøgelse, ultralydsskanning og udarbejder behandlings- eller genoptræningsprogram i samme konsultation. Én konsultation omfatter således 2 speciallægeundersøgelse.
Både den kliniske undersøgelse og ultralydsscanningen er meget afhængig af erfaring. Ved et besøg hos os sparer du altså tid, det er ikke nødvendigt at besøge 2 forskellige specialister forskellige steder i byen, vi er samlet til stede for din skyld.
Igennem mere end 20 år har vi specialiseret os i at undersøge og behandle skader i bevægeapparatet. Vi ser bl.a. patienter fra Team-Danmark, diverse landshold og danske, svenske og engelske fodboldklubber, men også patienter i andre aldre og træningstilstande. Ofte møder vi patienter, der har haft langvarige skadesforløb og som har været andre steder i sundhedsvæsenet uden held.
Ved en konsultation hos os foretages dels en grundig klinisk undersøgelse, dels en ultralydsskanning hvilket vi har fundet giver den største sikkerhed for korrekt diagnose. Vi er begge til stede ved hinandens undersøgelser, det har yderligere den fordel at du sparer tid idet du får 2 speciallægeundersøgelser på en gang. Hver konsultation tager ca 30 minutter. Hvis der er indikation for anlæggelse af blokade foregår dette i samme seance under ultralydvejledning. Afhængig af vores diagnose giver vi en vurdering af det videre kliniske forløb, henviser til genoptræning eller hospitalsbehandling. Vi har gode muligheder for operation i privat regi.
Først optager vi en omhyggelig sygehistorie, det er en fordel hvis du medbringer eventuelle papirer fra skadestuebesøg, røntgenundersøgelser osv. Herefter foretager vi en grundig klinisk undersøgelse hvor vi søger at finde frem til præcis hvor skaden er lokaliseret og hvordan den er opstået. Ved ultralydsscanningen ser vi direkte på muskler, ledbønd, sener mv (se mere under knappen "ultralyd" yderst til venstre). Vi er begge til stede ved hinandens undersøgelser, det har yderligere den fordel at du sparer tid idet du får 2 speciallægeundersøgelser på en gang. Hvis vi både ved klinisk undersøgelse og ultralydsscanning finder frem til det samme øger det din sikkerhed for at den korrekte diagnose stilles.
Ultralydskanningen gør det muligt at stille den rigtige diagnose med større sikkerhed end tidligere ved mange skader i muskler, sener, led og ledbånd, typisk omkring skulder, lyske/hofte, knæ og fodled. Ved ultralydvejledt blokadebehandling sikres at blokaderne anlægges præcist på det syge sted og man opnår derfor optimal effekt af behandlingen og en minimal risiko.
Per Hölmich
Speciallæge i ortopædisk kirurgi
Mere end 20 års erfaring som idrætslæge.
Michael Bachmann
Speciallæge i diagnostisk radiologi. Mere end 20 års erfaring i ultralydsskanning af sportsskader.
Ved ultralydsskanning udsendes højfrekvent lyd og apparatet opfanger ekkoerne i form af et levende billede. Ultralydsskanning er en ufarlig undersøgelsesmetode, som bl.a. benyttes til gravide, dvs der er ikke nogen farlig stråling.
Ultralydsskanning af bevægeapparatet gør det muligt at se skader man ikke før har kunnet se, dvs man kan stille den korrekte diagnose med større sikkerhed end tidligere. I tilfælde af at der skal lægges blokade vil vi altid gøre dette vejledt at ultralydsscanningen idet vi her kan se at nålen er ved det syge sted. På den måde får man den største sikkerhed for optimal effekt af blokaden.
Dette er en patient som har haft langvarige skuldersmerter og bevægeindskrænkning i skulderen. Ultralydsscanning viser et længdesnit af den største af senerne i skulderen (supraspinatus). Hen over denne sene ligger en slimsæk (bursa) markeret med pile, som hos denne patient er fortykket. Når skulderen bevæges er der ikke plads til både sene og slimsæk. Ved ultralydsvejledt blokadeanlæggelse i slimsækken fik man denne til at normaliseres i størrelse og opnåede en klar forbedring af generne.
Følgende patient havde haft smerter i lysken i flere år, og havde konsulteret flere specialister. Var aldrig ultralyds-skannet. Ved konsultationen hos os fandt vi ved skanning en forstørret slimsæk (bursa, vist med pile), som lå lige bag ved den store hoftebøjer-muskel (psoas, "mørbradsmusklen").
Det næste ultralydbillede er taget under blokadeanlæggelsen. Til venstre ses slimsækken (lange pile). Til højre ses nålen som er ført ind i slimsækken under ultralydvejledning.
Copyright © All Rights Reserved